torsdag den 21. februar 2008

MySpace - og vist nok uddannet "23Tinger"

Jeg har taget tingene i temmelig rodet rækkefølge, men nu tror jeg sørme, at jeg er ved vejs ende med 22 af de 23 Ting. (Ting 23 er jo ikke en "rigtig" ting, men opsamling m.v.). Ting 21 er på plads med venner, kommentar i Gitte S.'s gæstebog og tilføjelse af Natasja: Gi' mig Danmark tilbage (den kan jeg rigtig godt li' og udlånstiden er vist udløbet på den udgave, jeg lånte på Netmusik).
Siden sidst har jeg iøvrigt fået flere venner på Facebook og været anledning til, at min søn er kommet i venne-netværk med sine kusiner - det er da sødt :-)

søndag den 17. februar 2008

"Thomas and Gitte Rosenø are now friends"

...didah-didah, hvor det kører. Har netop modtaget besked om, at min søde søn nu også er min Facebook-ven.

Facebook

For et par uger siden inviterede min kontorfælle Gitte mig til at blive hendes ven på Facebook - og i den forbindelse oprettede jeg en profil. Nu har jeg inviteret min søn og niece til at blive venner med mig og joinet gruppen 23Ting. Kun upload af profil-billede driller, så det må jeg nok bøvle videre med hjemme.
Altså mangler jeg kun MySpace - får man mon et diplom for gennemført uddannelse??

mandag den 11. februar 2008

At abonnere på en podcast

Da morgenens Ting var så hurtig at overse, har jeg efter overstået Biblioteksvagt kastet mig over Ting 16. Surprise: En ting, der lyder svær, men som viser sig at være pærelet. Så nu abonnerer jeg på DR's Kulturnyt - YES!

Google Docs

At dele dokumenter med andre via Google Docs har jeg allerede prøvet - så Ting 20 hurtigt på plads.

fredag den 8. februar 2008

Lydbøger er ikke rigtig min kop the...

...jeg synes, det er skrækkelig kedeligt at høre på og derfor har jeg kun downloadet lidt Edgar Allan Poe fra lydbog.com til pc'en og ikke overført til mp3'en. Håber, det er acceptabelt.

mandag den 4. februar 2008

Så har jeg gjort det igen...

...tuslet hjemmefra med de 23 ting. Lån fra Netmusik har jeg prøvet før, men for Hulen da, hvor det har voldt kvaler at få det lånte ned på MP3'en. Det lykkedes - og medens jeg skriver dette, har jeg et af Cohens smukke numre i øresneglen (Famous Blue Raincoat), men det kunne jeg jo på den anden side hurtigere have rippet fra egen cd. Jeg har stort set alt, hvad han har indspillet. Tilbage til opgaven at låne til MP3 fra Netmusik, så er det altså prøvet, men det er sgu bøvlet (til gengæld fint nok at låne til PC'en - selvom det kan drive ens nærmeste til vanvid at høre Voldsom Volvo gang på gang :-)).
Og nu er der en husbond, der gerne vil overtage pc'en - roger, over and out.

Wikipedia

Som gammel referencebibliotekar fandt jeg i begyndelsen konceptet omkring Wikipedia dybt problematisk - og undgik helst at bruge den. Med årene har jeg fået et mere nuanceret forhold til den og efterhånden bruger jeg den ganske ofte, bl.a. i forbindelse med Biblioteksvagten. Helst supplerer jeg dog fortsat med andre kilder.
M.h.t. denne uges øvelse, så har jeg oprettet en konto, men indtil videre forgæves vredet min stakkels hjerne for, hvad jeg dog kan bidrage med.
Til gengæld har jeg, medens jeg sad og nussede og overvejede, opdaget Wikipedias "søsterprodukter" - bed bl.a. mærke i Wiktionary og Wikibooks, som ser ganske lovende ud.